torsdag den 4. oktober 2007

Tema 1 projekt

Brik 5:

Anna sidder og kigger ud af vinduet. Hun er afkræftet efter at have smidt rundt med alt hun kunne komme i nærheden af. Hun hører næsten ikke lyden af banken på hendes dør, da det er meget svagt.
”Kom ind”, siger hun stille.
Ind af døren stikker Peters hoved frem. Han kigger genert på Anna, og spørger om han må komme ind.
Efter et lille nik fra Anna, træder Peter helt ind i værelset og stiller sig et stykke væk fra Anna. Ingen af dem siger noget, og en akavet stemning fylder rummet.
”Undskyld”, siger Anna sagte.
”Du skal ikke undskylde”, svarede Peter og fortsatte. ”Jeg er skyld i al den her ballade. Jeg ved godt at det var forkert af mig, men… Du kom for tæt på, og så ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har aldrig nogensinde prøvet at få den slags omsorg, du giver mig. Det er meget skræmmende for mig… Men øh – jeg tror godt at jeg kunne blive afhængigt af det”, sluttede han af med et skævt smil.
Lidt senere kommer Mads ind i værelset og finder Anna og Peter sidde sammen i sengen og grine højlydt.
Mads, som længe har kunnet høre, at der er blevet grinet inde fra værelset, spørger om de ikke snart skal have noget at spise. Det er længe siden at både Anna og Peter har spist, så de skynder sig op af sengen for at begive sig ned i køkkenet.
Synet de møder der får Anna til at stoppe så brat op, at Peter går direkte ind i hende. Foran dem er der et opdækket bord for to med lys, servietter og blomster. Peter kigger op på Mads, der er fulgt med og siger: ”Tak for hjælpen – det er lige som det skulle være.”
Anna og Peter smiler til hinanden, og sammen går de til bords.

Ingen kommentarer: