Praksisfortælling

Mor og far

Sidste år arbejdede jeg i en børnehave i over et halvt år, jeg fik hurtig et godt forhold til både børn, forældre og personale, og jeg lærte en masse om mig selv og mine grænser.En dag får vi i personale gruppen at vide, at forældrene til et barn på stuen, skulle skilles. Forældrene var desværre meget oppe at køre over hinanden, og vi som personale stod midt i det hele uden at kunne tage nogens parti. Barnet var endnu uvis om situationen, men børn ved mere end man tror, og vi kunne hurtig mærke at hun ændrede adfærd. Når hun tegnede tegninger tegnede hun mor og far, og sagde til mig, at hun ikke troede far kunne lide mor mere.Hun havde ikke lyst til, at lege med de andre børn hvilket resulterede i, at hun hang op ad mig dagen lang. Hvis nogen af de andre børn rørte hende, eller hun troede de var sure på hende, begyndte hun at græde.Hun fortalte mig en dag, at hun ikke ville gøre noget hun ikke måtte, når hun var sammen med mor og far, fordi hun ikke ville have de skulle være sure på hende, at hun skulle være et problem. Jeg synes det var en svær situation, at stå i, fordi forældrene når de kom og hentede hende på skift, fortalte grimme historier om den anden.Man fik hele tiden forskellige billeder inde i ens hoved, men man kunne ikke tillade sig, at vælge side.Man stod midt i et kæmpe problem, men det eneste man kunne gøre var, at tage sig af barnet.