tirsdag den 4. september 2007

Menneskebibliotek

Børnehaven Sandslottet

Denne er en institution, der lægger vægt på Walter Kemplers menneskesyn. Det vil sige, at personalet er kompetente voksne, der tager udgangspunkt ikke blot i barnet men i familien som helhed. Dette er afgørende for at få en ordentligt indblik i barnet, da det er forældrene, der er symptombærer. Derfor er der et stort samarbejde med forældrene.

Pædagogerne lægger stor vægt på at øge selvværet ved hvert enkelt barn i form af ros og fokuserer på det positive frem for det negative(Små sikre sejre.) De ser ikke på barnets handlinger for sig selv, men derimod på hensigten bag handlingen.

Der bliver lagt vægt på Jeg'et. At de voksne er ansvarlig for det de siger og gør.

Børnehaven Stjerneskud

Det specielle ved denne institution er, at der er ansat en ressourcepædagog på 28 timer om ugen. Hendes opgave er at give de børn, der er ekstra krævende, en "vitamin indsprøjtning."
Det gør hun i form af arbejde 1 til 1-kontakt med det enkelte barn og skabe en positiv kontakt.
Fokusen bliver flyttet fra den eventuelle konflikt barnet må have, og skabt til noget positivt. Pædagogen kommer ned på barnets niveau og barnet føler derved, at det bliver lyttet til og taget seriøst.


Skolehjemmet Rosen

Dette er et behandlingshjem for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Det er nomeret til 45 og aldersgruppen er fra 7-18.
Hovedparten af eleverne kommer fra socialt belastede hjem, hvor forældrene ikke har magtet at have ansvaret for deres børn.
Her bliver der tilbudt skolegang, arbejde og forskellige aktiviteter, svarende til deres behov og kunnen.
Der bliver lagt vægt på at strukturere hverdagen ned i mindste detalje, da det tit er det, eleverne har brug for.
Der er tilknyttet psykologer, psykriatere og social rådgivere til dette skolehjem.

1 kommentar:

Birthe Paungreen sagde ...

Hej gruppe 5
En flot pink blog I har fået jer her. tillykke med den.
Man spekulerer lidt på, hvad det mon er, der bliver lagt på jeg'et i det første indlæg om Kempler pædagogikken?
Birthe